Hvad sker der ved hængning?

Ved hængning bruges der oftest et reb eller et andet form for tov, som man kan bruge til at binde rundt om halsen. Man bruger kroppens vægt til at stramme rebet, der så medfører at halspulsårerne bliver klemt sammen, så der ikke kan blive ført blod igennem. Man kvæler dermed sig selv. Det der sker er at der bliver lukket fuldstændigt for halspulsårerne så hjernen ikke får ilt, det medfører at man bliver bevidstløs. Rebet lukker samtidig også for luftrøret så man ikke kan få luft. Man dør tit et par min. efter hængning.

Ved et højere fald, ved f.x. 1/2 - 2 m. højde, kan det medføre at man brækker 2. halshvirvel (taphvirvlen) Nerverne i nakkehvirvelerne og i rygsøjlen tager også skade, hvis man f.x hopper ud fra en vis højde. 
Det er sker er, at livsvigtige nervecentre i hjernen bliver ødelagt, da tappen på hvirvlen støder ind i centrene. Hvis man i sådan et tilfælde brækker nakken ved hængning, kan man forvente en hurtig død, der indtræder øjeblikkeligt.

Når man bliver kvalt, får cellerne ikke ilt, og dermed stopper de med at lave respiration.


Den lille tap der sidder for oven af denne knogle, er den der støder ind i de vigtige centre i hjernen. Og de centre er dem der styrer det, man ikke selv er bevidst om. som fx. vejrtrækningen og hjertepumpningen.

Cirka 25% af danske selvmord sker ved hængning.