fredag den 31. maj 2013

Tankerne før et selvmord...




Ved en depression kan selvbebrejdelse, håbløshed og uoverkommelighed medføre til påtrængende selvmordstanker. Man overvejer selvmord og spekulerer på forskellige metoder. Man kan have indre billeder, hvor man ser sig selv være død ved den ene eller den anden selvmordsmetode.
I svære tilfælde kan selvmordstankerne være så påtrængende, at man overvejer, om enhver genstand, man kan få øje på, kan bruges til selvmord. Selvmordstankerne er i de tilfælde så stærke, at de optager næsten al tænkning. I så alvorlige tilfælde vil man som regel være indlagt, hvor der vil være personale, der sikrer, at man ikke gør alvor af tankerne.

Mange mennesker har oplevet selvmordstanker eller i hvert fald tanker om, at det var bedre, om man ikke vågnede igen efter søvn. I befolkningsundersøgelser bekræfter ca. 10% af den voksne befolkning, at de på et tidspunkt i løbet af det sidste år har haft selvmordstanker.
Tanker om selvmord er hyppigere blandt unge mennesker end blandt ældre. Men når det drejer sig om udførelse af selvmord, er det hyppiger med ældre.

Det er almindeligt forekommende, at teenagere og unge mennesker har selvmordstanker. De fleste, som har selvmordstanker, oplever det kortvarigt og er i stand til at skubbe tankerne væk. Men under en depression er tankerne tilbagevendende og kan optage tankevirksomheden mange timer daglig.
Der er et stort spring fra selvmordstanker til egentlig forberedelse af selvmord. For de flestes vedkommende bliver det ved tankerne. Men hvis tankerne er meget optaget af, hvilke metoder man skal anvende, kan det udvikle sig til egentlig planlægning af selvmord. Det må naturligvis tages meget alvorligt, hvis tankerne går over i planlægning og forberedelse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar