Tiden efter et selvmord...

Hvis man kommer ud for at et selvmord hos familie eller nærtstående er det meget almindeligt, at man oplever et kaos af følelser indeni sig selv. Først og fremmest bliver man selvfølgelig ked af det og sørger over det skete, men der vil næsten altid være iblandet mange andre følelser i sorgen.
Det kan dels dreje sig om skyldfølelse, hvor man bebrejder sig selv, at man ikke opdagede depressionen og selvmordstankerne i tide eller måske, at man ikke tog dem alvorligt nok. Hertil er der at sige, at nogle gange opstår depressioner så akut, så det kommer bag på alle, selv nærtstående og af og til vil selv eksperter, der er vant til at vurdere den slags, tage fejl. Alligevel kan man selvfølgelig ikke lade være med at spekulere på, om man kunne have gjort et eller andet for personen, så det ikke skete.
Der kan også være meget vrede iblandet følelserne, selv om det ofte er meget svært at snakke om. Følelsen af, "hvordan kunne den afdøde dog gøre det mod os" er meget almindelig. Nogle gange kan man også opleve, at den psykisk syge person har truet så længe, så det lige frem kan forekomme som en lettelse, når det endelig sker. Det er klart, at den følelse af lettelse også efterfølgende kan give anledning til megen skyldfølelse
Man kan også få så meget skyldfølelese, at den afdødes selvmord, kan smitte af på en selv.